top of page

Vil du sende et barn med på lejr?

 

Overvejer du om dit barn skal med på drømmelejren eller ved du allerede, at dit barn skal deltage, så er der her på siden nogle nyttige informationer til dig. I vil modtage et brev inden lejren med mere information. Hvis i er i tvivl om noget eller har spørgsmål, er i meget velkommende til at kontakte lejrledelsen.

 

Hvor og hvornår foregår lejren?

Drømmelejren afholdes i uge 29, det vil sige fra søndag d. 15 juli til lørdag d. 21 juli 2018. Lejren kommer til at finde til på Agerskov Ungdomsskole, som vi har været så heldige, at kunne få lov til at leje. Skolen er helt ideel til en ferielejr, hvilket du kan læse meget mere om på hjemmesiden, blandt andet under billeder.

 

Tilmelding og pris for dit barn

Det koster 3000 kr. at deltage på en af Ungdommens Røde Kors’ ferielejre. Det er som oftest kommunernes socialforvaltninger, der betaler for børnenes deltagelse efter en indstilling fra en socialrådgiver. Derfor skal du som forældre kontakte socialforvaltningen i din kommune og snakke med dem om, hvorvidt det er muligt at få dit barn med på en ferielejr.

 

Hvad skal dit barn have med?

Da der sker utrolig mange forskellige ting på ferielejr bør dit barn have tøj med som man kan være aktiv i, både inde og ude og i alt slags vejr. Da vi har vores egen svømmehal vil det også være en fordel hvis man har badetøj med. Men i brevet I vil modtage inden lejren, vil der være en detaljeret pakkeliste over hvad dit barn børn have med. Husk at skrive navn på alle ejendele, det vil være en kæmpe hjælp.

Vi vil dog gerne gøre opmærksomme på, at dit barn ikke skal medbring ejendele som mobiltelefoner, iPods, gameboys osv., både fordi vi gerne vil undgå at disse ting bliver væk eller bliver ødelagt, men også fordi at vi ikke er på lejr for at tale i telefon. Af samme grunde opbevarer vi disse genstande i et aflåst skab, hvorfra de bliver udleveret, når barnet skal hjem igen.

 

Hvem er de voksne på lejren?

De voksne på lejren er alle 100% frivillige, som bruger 10 dage af deres sommerferie, foruden den planlægning der ligger inden lejren, på at skabe ferieoplevelser for en flok dejlige unger.

Vi er mellem 20-55 år, til daglig laver vi mange forskellige ting og vi kommer fra forskellige steder i hele landet.  Vi er alle – hjælpere, køkkenhold såvel som lejrledelsen – med, fordi vi ønsker at give børnene på lejren en oplevelsesrig ferie. Som frivillig på en ferielejr giver vi noget af os selv, men vi får også så meget igen, både fordi vi bliver mødt af taknemmelighed fra børn og forældre, men også fordi vi nyder hinandens selskab og oplever et fællesskab, som er noget særligt.

 

Hvem har ansvaret på lejren?

Det vil altid være lejrledelsen, som har ansvaret på lejren. Læs mere om lejrledelsen under ”Om lejren”

bottom of page